Hotel

Hos os behøver man ikke spille golf for at bo her men vi nyder udsigten!

Golf- og Forretningshotel Vilcon er placeret midt på Trelleborg Golfbane  i Slagelse – og det er således en smuk 27 hullers golfbane, der danner de skønne rammer som hotellet nyder udsigten af.

Med åbningen i oktober 2009 er hotellet ret nyt og den moderne og stilrene indretningen på hotellet bærer præg deraf.

Golfhotel Vilcon er et såkaldt intelligent hotel, hvor adgang til hotellets 55 nye, moderne værelser foregår med adgangskode, der udleveres via e-mail.
Det er derfor muligt at checke ind hele døgnet – værelserne står til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen.
Check ud senest kl. 9.00 på hverdage og kl. 11.00 i weekender, med mindre andet er aftalt.

1. Januar 2019 overtog Stella Viuf forpagtningen af hotellet.

Stella har været ansat i Vilcon siden 2016, hvor hendes dagligdag primært har været på Golfhotel Vilcon. 

Derfor er det også Stella og en lille men yderst dedikeret personalegruppe som hver morgen hilser jer velkommen.

Vores faciliteter:
– Dyrefrit
– Røgfrit
– Handicapvenlige værelser i stueplan
– Kontinental morgenmad 6.30-9.00 på hverdage og 7.30-10.00 i weekender og helligdage

Golfhotel Vilcon samarbejder tæt med såvel Trelleborg Golfklub, som Liljecafeen, der ligeledes er placeret midt på banen. I caféen er det muligt at nyde lette måltider eller bare en kold øl på terrassen. Åbningstiderne  kan variere lidt afhængig af sæson. Hos Liljecafeen kan de tilbyde alt fra en iskold fadbamse, til dagsmøder, konferencer, konfirmation, bryllup og gravøl.